|
ASSET MANAGEMENT DANMARK
Når krisen rammer — beredskab i kritisk infrastruktur
|
| |
Asset Management Danmark inviterer til netværksmøde. Sæt kryds i kalenderen – vi glæder os til at se jer.
Netværksmødet samler medlemmerne på tværs af organisationer til en eftermiddag med fagligt indhold, dialog og netværk. På dette møde sætter vi fokus på beredskab – et højaktuelt tema, der spiller en stadig vigtigere rolle i arbejdet med asset management.
Tema og program
Temaet for dagen er beredskab – totalberedskab, kritisk infrastruktur og koblingen til den måde, vi planlægger, vedligeholder og prioriterer vores assets på i hverdagen. Du vil blandt andet høre oplæg fra:
|
Bornholms Regionskommune fortæller om frontløberprojektet – totalberedskab omsat til praksis på Bornholm.
Green Power Denmark stiller skarpt på Lov om Styrket Beredskab i Energisektoren og hvad den betyder i praksis.
Dansk Standard præsenterer guiden til modstandsdygtighed – konkrete værktøjer til at styrke virksomhedens evne til at håndtere kriser og komme styrket videre, bl.a. inden for fortsat drift, forsyningskæder og cyber- og informationssikkerhed.
|
Vi opdaterer programmet løbende – hold øje med denne side, efterhånden som flere oplæg og det endelige tidsprogram falder på plads.
Praktisk information
Netværksmødet finder sted den 31. august 2026. Vi starter kl. 12:00 med frokost og mulighed for at netværke. Det faglige program løber fra kl. 13:00 til ca. 16:30, og der vil være god tid til både indhold og uformel dialog.
|
Tid og sted
31. august 2026 · kl. 12:00 – 16:30
WORQ Gladsaxe, Transformervej 14-16, 2860 Søborg (Cafeen). Der er gode parkeringsmuligheder på stedet.
|
Tilmelding
Tilmelding er åben og gratis for alle medlemmer af Asset Management Danmark. Tilmeldingsfrist for deltagelse med frokost er den 24. august.
Ved tilmelding skal du angive, om du ønsker at deltage i frokosten (fra kl. 12:00) ved at svare ja eller nej.
|
Spørgsmål?
Kontakt os på post@amdanmark.org – vi glæder os til at høre fra dig.
Sådan behandler vi dine oplysninger
AMDK behandler dine tilmeldingsoplysninger for at gennemføre arrangementet. Læs mere i vores privatlivspolitik.
Fotografering: Der tages situationsbilleder på dagen til AMDK's kommunikation. Du kan frabede dig fotografering ved ankomst.
|